HUSMODEREN nr 11, Kristiania 20.april 1905.
Vort blad har jevnlig bragt meddelelser om trofaste tjenere – denne gang bringes billede af og korte biografiske data over en dame, der i 44 aar var i familien Chrysties tjeneste – Til største nytte, hjælp og hygge var hun først for frk Kaja Chrystie, senere for dennes niece, frk Elisa Chrystie.
Kaja Chrystie og hendes søster, fru Torstenson, f. Chrystie, «oppdagede» Hanna Davidsen paa et syatelier i Kristiania – frknr. Lorentzen & Nordby – hvor nævnte damer var faste kunder. «Lille Davidsen» maatte endelig sy paa deres tøi; «Lille Davidsen» gjorde alt saa vel.
Og dog havde samme «lille» ikke absolut lagt noget udpræget syerskegeni for dagen. Hun var kommet 15 ½ aar gammel til de nævnte, vel renommerede sydamer, men forlod dem igjen i 16 aars alderen at tage ud i et familiehjem til hjælp i huset og med børnene. Men dette var på landet, og landlivet smagte ikke. Saa finder vi hende om kort tid atter i Kristiania paa syatelieret, og nu var det, hun gjorde lykke hos damene Chrystie. – Efterat den ene søster var død, vilde den anden, frk Kaja Chrystie, have en ung pige hos seg, og «Lille Davidsen» kom til hende og blev hos hende i 18 aar.
Ved denne dames død gik Hanna lig et arvestykke over til frk. Elisa Chrystie, eierinden af herresædet Torderud pr. Moss. Og her blev hun da i 26 aar, indtil Elisa Chrystie – hva dette blads læsere før er vel bekjendte med -sommeren 1904 lukkede sine øine. – Aaret forud havde Hanna Davidsen havt sit 25-aars jubileum hos hende.
Hanna Davidsen er født på Nøtterø; hendes far var kirkesanger Davidsen, der var kjendt vidt omkring for sin sjeldne musikalske begavelse, som ogsaa for sin elskværdighed ligeover unge og gamle. Han døde tidlig bort fra hustru og 6 ukonfirmerede børn, der saaledes i ung alder maatte du i verden.
Men «Lille Davidsen» fandt et godt hjem paany; hvorvel det kunde falde besværligt nok mangen en gang at sysle om og pleie de svage og sygelige frknr. Chrystie. Selv i besiddelse af en udmerket helbred og lyst humør, stod hun imidlertid godt i det og blev frk. Elisa mere og mere uundværlig.
Vi traf hende i fjor paa det smukke Torderud, hvor hun, trods det rigt utstyrede hus og de herlige omgivelser kun følte savnet efter sin afdøde kjære frøken Chrystie, der var hende en ven i ordets bedste betydning. Det trofaste venskab har da ogsaa givet sig tilkjende derved, at «lille Hanna» ifølge testamentarisk bestemmelse vil kunne se en sorgfri alderdom imøde, idet renterne af det oprettede legat helt og holdent tilfalder hende, saalænge hun lever. Troskap og pligtopfyldelse bærer sin løn i sig paa den ene eller den anden maade.-
